3’s kunder gik data-amok juleaften

3’s kunder slog datarekord juleaften og brugte tilsammen 146 terabyte data. Det svarer til en stigning på 46 procent i forhold til sidste år. Især i timen efter midnat var der heftig aktivitet på de sociale medier. Og selvom antallet af talekald, ligesom sidste år, kun var halvt så stort som på en almindelig dag i december, så blev der igen i år sendt fem millioner sms’er af sted til venner og bekendte i døgnet mellem den 24. december kl. 02.00 og den 25. december kl. 02.00.                                                

Igen i år var der gang i danskernes smartphones juleaften. Og forbruget blandt 3’s kunder i døgnet mellem den 24. december kl. 02.00 og den 25. december kl. 02.00 taler sit eget tydelige sprog:  

Data

  • 3’s kunder brugte samlet set 146 terabyte data.
  • 146 terabyte data svarer til én persons uafbrudte streaming af Netflix i 7,5 år.
  • Datatrafikken toppede i timen efter midnat, hvor der blev brugt mere end ti terabyte data mellem kl. 00.00 – 01.00.
  • Juleaften 2014 brugte 3’s kunder tilsammen 100 terabyte data. I tidsrummet mellem kl. 00.00 – 01.00 blev der brugt lidt over seks terabyte data.

Talekald

  • 3’s kunder foretog cirka to millioner talekald i alt.
  • Den travleste time var mellem kl. 11.00 – 12.00. Her blev der foretaget over 234.000 opkald.
  • Sidste år blev der foretaget cirka 220.000 talekald i den travleste time mellem kl. 11.00 – 12.00.

SMS

  • 3’s kunder sendte i alt fem millioner jule-sms’er.
  • Der var især travlt på tasterne i timen mellem kl. 11.00 og 12.00, hvor der blev afsendt cirka 430.000 sms’er.
  • I 2014 sendte 3’s kunder i alt 5,3 millioner sms’er.

“Vi er stolte over, at 3’s kunder endnu en gang sætter ny datarekord juleaften. Det exceptionelle høje dataforbrug skyldes bl.a., at 3’s kunder i stor stil ønsker glædelig jul på de sociale medier og løbende deler højdepunkterne fra juleaften på Instagram og Facebook. Vi ved også, at mange fordriver den søde ventetid med streaming af TV og serier. Og det er desuden smartphones med skærme i høj opløsning, der bruger mere data, som er populære,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3 Danmark.

Læs mere om 3 på www.3.dk

For yderligere information til medierne:

Kontakt Rikke Juul, kommunikationschef, 3 Danmark, e-mail: rikke.juul@3.dk, mobil: 31 200 400.

Du kan altid kontakte den vagthavende kommunikationskonsulent i 3’s kommunikationsafdeling på mobil 31 200 202.

Om 3:

3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3’s 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk – i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *